Ibrahimelectric 1080 X 1920

IBRAHIM ELECTRIC

Legendarisk trio losser mås med to koncerter på Republique

Det legendariske orkester Ibrahim Electric indtager REPUBLIQUE under Copenhagen Jazz Festival 2026 med deres eksplosive mix af funk, jazz og afrobeat. Ibrahim Electric har igennem de sidste 20 år markeret sig som et af de mest originale og populære instrumental-orkestre på den europæiske musikscene, og har efterhånden opnået kultstatus. Deres energiske, udadvendte og til tider provokerende musik har henrykket folk overalt, hvor de er kommet frem.

Bestående af guitarist Niclas Knudsen, trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen har trioen spillet koncerter på klubber og festivaler i omkring 25 forskellige lande på 4 forskellige kontinenter, lige fra Shanghai til Vancouver, fra Monte-Carlo til Moskva og fra Varanger til Casablanca. Musikalsk bevæger trioen sig inden for funk, surf, afrobeat, jazz, 50'er rock 'n' roll, soul, blues og disco.

Alle disse musikalske referencer bliver blandet sammen til den klassiske "Ibrahim Electric-gryderet", hvor grundelementerne stadig - ligesom da bandet startede for 20 år siden - er energi, power, virtuositet og spilleglæde.

De tre medlemmer har også skabt sig et navn på den danske og internationale musikscene, både i egne projekter og som ”side men” hos forskellige kunstnere i ind- og udland, og ingen andre end denne trio kan spille med denne høj- energi og samtidig bevare det virtuose og legende i musikken. 

Anmeldelser

    • ’’Ibrahim Electric losser mås, så det synger i hypofysen, for sikke et kraftoverskud disse tre musikere lægger for dagen (...) det her er bedre end Viagra!”

      Information

    • "Dans, opfør dig vanvittigt, headbang eller ryg noget græs og spis nogle sjove svampe. Lige meget hvordan du lytter til Ibrahim Electric, bliver du nødt til at indrømme, at de har en effekt på din krop som alle tiders total-orgasme!” 

      Jazz Special, DK

    • "Gets under your skin into your blood faster than a Ganges parasite (...) with their irresistible guitar motifs and cantering percussion, Ibrahim Electric could be the soundtrack for a spaghetti western in Mali"

      All About Jazz, USA 

      Trommeslager Stefan Pasborg
      Hammond organist Jeppe Tuxen
      Guitarist Niclas Knudsen
      Foto Isak Hoffmeyer

      I samarbejde med

      Cjflogo 1 Pos