Emma Holten Claudia Vega

HVEM HAR TIDEN?

Feminist og forfatter Emma Holten er tilbage på Revolver

VI HAR EN OVERFLOD AF TING, TÅRNHØJ PRODUKTIVITET  OG BOOMENDE BESKÆFTIGELSE, MENS TIDEN FORSVINDER SOM SAND MELLEM HÆNDERNE!   

Feminist og forfatter Emma Holten er tilbage på REVOLVER, hvor hun senest har holdt foredraget ’Hvem har magten?’. I sit nye foredrag HVEM HAR TIDEN? undersøger hun, hvor tiden er blevet af.

En drink med en ven, en kort middagslur, en stille dag med ungerne og bare 10 minutter med øjnene ud ad vinduet og hænderne i skødet virker som en ufattelig luksus. Hvad kendetegner den hverdag, vi har bygget op, hvor arbejdsdagen og arbejdslivet dikterer vores fritid, vores identitet og vores muligheder for personlig udvikling? Hvordan endte vi her, og hvorfor virker det næsten utænkeligt, at det kunne se helt anderledes ud?

Kom og hør Emma Holten, en enestående tænker, der altid er afbalanceret, tankevækkende og underholdende. Vi lover, at det ikke bliver for langt, så du kan komme tilbage på arbejde bagefter. 

Producent REPUBLIQUE / REVOLVER x Golden Days
Feminist og forfatter Emma Holten

I samarbejde med

GD Logo White RGB Kopi (1)