A Plot A Scandal 10 C Moritz Freudenberg SIGNATURBILLEDE

A Plot / A Scandal

intens og prisvindende danseforestilling

Den dominikanske koreograf Ligia Lewis gæster REVOLVER med danmarkspremieren på sin intense og prisvindende danseforestilling A Plot / A Scandal.

Fryd og fantasi er kernen i skandaler. Med afsæt i spørgsmålene om, hvem (skade)fryden er til for og på hvis bekostning, udforsker Lewis’ nye forestilling scenen, hvor skandalerne folder sig ud.

I forestillingen bliver historiske, anekdotiske, politiske og mytiske fortællinger flettet sammen. Lewis henter inspiration fra bl.a. oplysningstænkeren John Locke, Maria Olofa (Wolofa) fra slaveoprøret i Santo Domingo i 1521 og ikke mindst Lewis’s egen dominikanske oldemor, som bliver en skikkelse, der guider hende gennem den modstand, hun møder.

At se og at blive set

A Plot/A Scandal bevæger sig mellem at være i følelsernes vold og en konkret kropsliggørelse – mellem at se og blive set. Her vil spændingen ved de ting, der ikke passer ind, måske finde sin plads. 

Som koreograf arbejder Lewis med intensitet og humor i et udtryk, der skubber til normative forestillinger om kroppen, samtidig med hun efterlader spøgelsesagtige spor af historie, hukommelse og det ukendte.

Forestillingen er kurateret og præsenteret i et samarbejde mellem CPH STAGE, Toaster og REPUBLIQE / REVOLVER

 

Producent CPH STAGE, Toaster og REVOLVER
Koncept, koreograf, kunstnerisk leder, performer, tekst og scenograf Ligia Lewis
Koreografisk assistent og performer Corey Scott-Gilbert & Justin Kennedy
Researcher og dramaturg Sarah Lewis-Cappellari
Researcher Michael Tsouloukidse
Lysdesigner og teknisk leder Joseph Wegmann
Musik og lyddesigner George Lewis Jr AKA Twin Shadow & Wynne Bennett
Voice over George Lewis Jr AKA Twin Shadow
Lydtekniker Max Eilbacher, Neda Sanai
Kostumedesigner SADAK
Scenetekniker Jachya Freeth, Şenol Şentürk & Anna Cackett
Produktion & administration Sina Kießling
Produktion & distribution Nicole Schuchardt
Produktionsassistent Julia Leonhardt