NOIR
30 september - 06 november
Spilledage og tider: Tir – fre kl. 20.00 | Lør kl. 17.00
Spillested: REPUBLIQUE - Store Scene, Østerfælled Torv 37
Pris: 120 - 295 kr. (Se: Prisoversigt)
Varighed: 95 minutter uden pause.
Byenkalder.dk
Fr.borg Amts Avis
iscenesættelse: JENS ALBINUS & MARINA BOURAS | scenografi & kostumer: MARTIN TULINIUS | med: JENS ALBINUS, SUSANNE STORM, ANDERS HOVE, MORTEN HAUCH-FAUSBØLL & ELSEBETH STEENTOFT
EN LABYRINTISK KÆRLIGHEDSKRIMI
Psycho, Vertigo, North by Nortwest, The Postman Always Rings Twice - NOIR!
NOIR er en nyskrevet teaterforestilling, som blander den psykologiske krimi med teatrets eksistentielle grundspørgsmål: Hvem er vi? Hvorfor kom vi hertil i vores liv? Og hvad skal vi her?
ELSK. SKYD. NOIR!
Jens Albinus spiller privatdetektiven Aamati, der ankommer til et afsidesliggende hotel for at løse en tilsyneladende banal opgave. Hans arbejdsgiver er stedets gådefulde kvinde Zoi, spillet af Susanne Storm. Hun er hustru til den nu forsvundne hotelejer Karidopoulos, som hun ønsker fundet, død eller levende. På hotellet får Aamati en ’dæk-profession’ som piccolo, så han kan færdes frit blandt hotellets beboere, mens han forsøger at trænge ind i opgaven og hotellet. Men opgaven viser sig at være mere kompliceret end først antaget, og både hotellet og dets beboere trænger sig ind på privatdetektiven. Som et net af regler og hemmeligheder og begær, der strammer mere og mere sammen om ham.
Se Tv-interview: Jens Albinus og Marina Bouras fortæller veloplagte Go' aften Danmarks Cecilie Frøkjær og seerene om NOIR og om hvordan det er at arbejde tæt sammen, når man også danner par.
Zoom ind i sjælen gennem teater og film
NOIR er en fortælling, hvor det er vinklerne, de skæve betoninger i detaljen, som underminerer vores forestillingsverden og viser det foruroligende i det genkendelige og hverdagsagtige. Inspireret af Film Noirs ekspressionistiske billedsprog og med et filmet fortællespor, der produceres specielt til forestillingen, byder NOIR sit publikum velkommen til et kig ind i sjælens kringelkroge. Hvem er vi egentlig, når det kommer til stykket? Og er det sted, vi befinder os i vores liv, overhovedet længere beslægtet med de håb og drømme og selvbilleder, vi havde, da vi satte kursen?
Hele holdet bag forestillingen.
NOIR PÅ FACEBOOK
LÆS OGSÅ: Film Noir kort fortalt.
Artiklen Sort er det nye sort af Henrik Palle.
Artiklen Nu bli'r du bange af Jeppe Bangsgaard.
Videotrailer på hjemmesiden: w77.dk