Oplevelserne i Villa Salò
STUDIEMATERIALE OG SPØRGESKEMA
I Salò hugger SIGNA et ideologisk spyd lige ind i hjertet på velfærdssamfundets selvforståelse. Forestillingen langer ud efter den vestlige verdens accelererende forbrugerkultur, hvor mennesker stadig systematisk reduceres til handels- og forbrugsvarer.
INVITATION FRA ET RÆDSELSREGIME – Studiemateriale
I forbindelse med performancen har REPUBLIQUE udarbejdet et studiemateriale, der giver et indblik i SIGNAs univers og baggrunden for forestillingen Salò.
Download studiematerialet her
”Mine elever, en lærerkollega og jeg havde en fantastisk og udfordrende eftermiddag/aften i "Vila Salò". De var blevet introduceret godt til forestillingen, selv om det er ikke helt nemt at forklare, når man ikke er så
teatervant. Men, de er overvældede og meget taknemmelige for at have set Salò – en rigtig god oplevelse.”
- Annemette Westh, lektor, Aurehøj Gymnasium.
HVAD OPLEVEDE DU? – Spørgsmål til publikum
I samarbejde med Teater- og performancestudier ved Københavns Universitet inviterer SIGNA og REPUBLIQUE publikum til at deltage i en undersøgelse om oplevelsen af interaktivt teater. Ved at klikke ind i det digitale spørgeskema her på siden, som indgår i en større afhandling, kan du fortælle om dine oplevelser med Salò. Hermed bidrager du med vigtig viden om hvad man som publikum oplever i Villa Saló, når skellet mellem virkelighed og fiktion udviskes.
Deltagelsen i spørgeundersøgelsen er anonym.
Er der spørgsmål, du ikke kan eller har lyst til at besvare, fortsætter du blot til næste spørgsmål.
Spørgeundersøgelsen er afsluttet
60 KR. PR. BILLET PÅ UDVALGTE DAGE
Grupper på minimum 4 unge under 25 år kan købe Reumertbilletter til Salò til 60 kr. pr. billet. Reumertbilletter til Salò kan bestilles og købes i REPUBLIQUEs billetkontor. Vær opmærksom på at der kun er et begrænset antal billetter til udvalgte spilleperioder og at der ikke er adgang for unge under 16 år til Salò.
For yderligere information, bestilling og køb:
REPUBLIQUEs billetkontor
Østerfælled Torv 34, 2100 Kbh. Ø
Tlf.: 70 20 10 31