VOLCHOK
12 august - 12 september
Spilledage og tider: man, tir, tor, fre & søn kl. 20.00
(dog ikke 15., 23., 26. og 29. august).
EKSTRA: søndag 12. september kl. 16.00.
Spillested: I cirkustelt på Carlsberg. Vejviser.
Pris: 120 - 245
”Himmelsk balancecirkus…" Information
Berl.
Børsen
JP
GregersDH
KultuNaut
O&A
af & med: BONAVENTURE GACON, TITOUNE og MADS ROSENBECK | musik: BASTIEN PELENE og THOMAS BARRIÈRE
LEGESYG NYCIRKUS-POESI TIL HELE FAMILIEN
”Umærkeligt transformeres genkendelige og hverdagsagtige handlinger til akrobatik i verdens-klasse”
- Salzburger Nachrichten om Volchok
Fransk cirkuskunst med dansker på toppen
I det røde telt fejer den store kost hen over gulvet, først for bare at få de to akrobater af banen, så skidtet. Men med ét er det ikke længere skidt, der fyger fra kosten. Pludselig opstår dybt raffinerede tricks af den helt sjældne slags. Kort sagt, det er den skønneste ægte nycirkus-poesi, der kommer til København i eget telt med Danmarks bedste jonglør, Mads Rosenbeck, og kompagniet Trottola. Mads Rosenbeck har efterhånden levet en nycirkus-menneskealder i Frankrig. Som eneste dansker er han uddannet på Frankrigs statslige nycirkus-skole, Centre National des Art du Cirque. Herefter har han turneret med bl.a. sit eget kompagni og nycirkus-mesteren Ueli Hirzel, som tidligere har skabt blandt andet Cirque O, Que-Cir-Que og Henry Miller-forestillingen Smilet for Foden af Stigen med netop Mads Rosenbeck.
Balancekunst og frydefulde hvin
Nu står Mads Rosenbeck midt i forestillingen Volchok. Her har han på enestående vis været medskaber af en forestilling med så stor legelyst, poesi, surreelle billeder og forunderlige detaljer, at den står som en funklende perle - og som den naturlige arvtager efter flere af de helt store og banebrydende nycirkus-forestillinger som Cirque Anomalies Le Cri de Cameleon og Johann le Guillerms Cirque Ici. Volchok handler om balance. Balancen mellem parret og den fremmede udefra. Parrets egen balance. Balancen mellem de historiske, traditionelle cirkus-discipliner og nycirkus’ opfindsomhed. Men mest af alt handler det om billeder. Helt nye ukendte billeder, der pludselig opstår på magisk vis fra det kendte. Og dét, så det får frydefulde hvin frem i de mindre og griber dybt i de voksne.
VOLCHOK PÅ FACEBOOK
DEN INTERNATIONALE PRESSE OM VOLCHOK: ”Umærkeligt transformeres genkendelige og hverdagsagtige handlinger til akrobatik i verdens-klasse”
- Salzburger Nachrichten om Volchok
”En forestilling af brutal skønhed”
- Telérama om Volchok
”Mads Rosenbeck, the fine art juggler, questions most of the laws of physics by dancing with a dress on the end of his broom (magical!), stopping an ever falling plate, pushing around a chair on two feet... amazing”
- DavidRossli.com om Volchok
CIRKUSLEG I MANEGEN
- Workshop med Cirque Trottola for de 8-12-årige
Læs mere her...
VOLCHOK - Gæstespil med Cirque Trottola fra Frankrig. Præsenteres af REPUBLIQUE under Københavns Internationale Teaters
Ny Cirkus festival 2010. Program for hele nycirkus-festivalen kan rekvireres på
info@kit.dk.