”Det er fuldstændigt forbløffende, hvordan de kunstneriske ledere af denne forestilling har løst denne rejse. (…) Hver del af scenografien overgår hinanden i opfindsomhed og Dorte Holbek viser en yderst stærk evne til ved scenografisk bearbejdning af husets rum at vække beskuerens oplevelse, indtryk og følelser. (…) Det skal heller ikke forpasses at bukke sig dybt for madkunsten, som den her præsenteres for publikum, - madoplevelsens mester, Mette Sia Martinussen, gør hvert måltid på rejsen til en særlig oplevelse. (…) Instruktøren Martin Tulinius holder, med dramaturgen Alette Scavenius tæt ved sin side, sammen på hele denne performance med stor kunstnerisk styrke. (…) Morten Burian er særdeles morsom i sin rolle som Loke og formår at skabe og opretholde en magisk feststemning med sine festlege, som ender med, at en sagesløs publikum uvidende henretter Balder”.
Islands toneangivende teateranmelder Viđar Eggertsson, der er radiodramachef for Islands nationale radio, RUV, anmelder forestillingen i sit program Sælkeraferð listanna (24.10.11)
"Det stærkeste, jeg nogensinde har oplevet, blidt guidet igennem udstillingen ved at bruge alle sanser. Ganske enkelt en verdensklasse begivenhed."
Dominique Plédel Jonsson, gourmet og præsident for Slow Food Reykjavik
”Fuldstændig sensationel”.
”Forestillingens fantastiske installationer og storslåede performances spiller sammen med de retter, man indtager. (…) Maden understøtter forestillingen og vice versa, og ikke at vide præcis hvad man spiser er en fuldstændig ny oplevelse. (…) Gourmeter og teaterelskere må ikke gå glip af denne oplevelse”.
Morgunblaðið (25.10.11), der svarer til Berlingske herhjemme
”Transformationen af Nordens hus biblioteks sal til en storslået festsal var eventyrlig. Ved festbordet skabtes en fantastisk stemning med publikum til fest og med Loke som den indtagende vært. Lokes spilles fremragende af Morten Burian. (…) Samlet set må man sige at den visuelle bearbejdning af værket er fremragende, scenografi, belysning, kostumer – var alle storslåede”.
Fréttablaðið - 4 stjerner ud af 5 (25.10.11). Avisen er en gratisavis, der husstandsomdeles med 65% af hovedstadens indbyggere som læsere