Teatro de los Sentidos -www.teatrodelossentidos.com

Workshop: Duftenes Poetik

Den som mestrer duftene, hersker over menneskenes hjerter” Patrick Süskind i romanen ”Parfumen”
 

Din næse er et vigtigt redskab
Lugtesansen er nok den mest tilsidesatte sans i vores visuelt dominerede samfund. På denne workshop går Giovanna Pezzullo og Betina Birkjær fra Teatro de los Sentidos i dybden med at vække denne utrænede sans – og selvfølgelig træne næsen som et vigtigt redskab i den forbindelse. Du vil være med til at afprøve, hvordan det faktisk er muligt at dufte med hele kroppen.


 

Sådan arbejder du med duft essenser
På workshoppen er du med til at skabe sanseoplevelser med fokus på dufte, og lærer, hvordan du arbejder med duft essenser, der kan bruges som farver på en palet til at ”male” landskaber, oplevelser og portrætter. 

 

Genopdag lugtesansens betydning
På workshoppen kan du genopdage lugtesansens betydning. Du vil opleve, hvordan dufte kan åbne døre til verdener af erindringsrum og fiktionsrum. Dufte kan få os til at huske ting, vi havde glemt og på den måde genskabe slørede erindringer. Dufte kan få os til at rejse i fantasien – længere væk end vi troede muligt. Lugtesansen kan med den rette stimulering blive til den perfekte tidsmaskine, som fører os ud over tid og grænser og ind til en viden, vi ikke vidste, vi besad.

 

Parfumens historie
På workshoppen kommer underviserne Giovanna Pezzullo og Betina Birkjær ind på emner som aromaterapi, parfumens historie, plus hvilke procedurer man skal igennem for at skabe en parfume og endelig skabelsen af egen duft.
 


Hvordan?
Tid:
8.-10. februar 2013. Fre kl. 17-21, Lør-søn kl. 10.30-19.
Sted: Republique, Lille Scene. Øster Fælled Torv 34, 2100 Kbh. Ø.
NB: Workshoppen er udsolgt.

 

Se mere: 
www.teatrodelossentidos.com og www.betinabirkjaer.dk