Koncert med The Tiger Lillies
Gør dig klar til undergangsfortællinger og gotisk kabaret, når Republique inviterer dig til en intimkoncert med det Grammy-nominerede kultband The Tiger Lillies d. 6. maj kl. 21.
Charmerende helvedespoesi
Med snart 20 sceneår og 30 udgivelser i bagagen er The Tiger Lillies navnet bag et særegent mix af troubadourernes visesang og grotesk melankoli. Det er vist nok sådan, at man enten elsker eller hader de tre briter. Vi elsker ubetinget deres fortællinger om luderen og lommetyven spillet på harmonika og sav og sunget af kontratenoren Martyn Jacques. På utrolig vis skaber The Tiger Lillies et univers af charmerende helvedespoesi, som fanger dig ind og nægter at give slip.
Se en liveoptagelse med
The Tiger Lillies.
Eksklusiv koncert
Som noget helt særligt inviterer Republique sit publikum til en intimkoncert med bandet, der har opnået kultstatus i hele Europa. Det foregår
den 6. maj 2011 kl. 21 på Republique, Lille Scene. Koncerten giver dig muligheden for allerede nu at få en smagsprøve på Republiques musikalske og visuelle nyfortolkning af Shakespeares HAMLET i foråret 2012.