Publikum vilde med OTHELLO

Republique tog mikrofonen med ud blandt publikum efter OTHELLO-forestillingen den 9. marts. Her kan du se de begejstrede reaktioner.

 

Marianne var stor fan af Republiques sidste Shakespeare-tolkning, H3K – og er bestemt ikke blevet skuffet af OTHELLO. 

”Jeg synes, forestillingen var fantastisk. Det var enormt intenst at sidde der på første række, fordi de brugte mange af de virkemidler, man normalt ser på film. Genialt! Jeg kunne også godt lide, at man blandede tiderne – det gamle sprog og en gammel Shakespeare-tekst, og så har man 50’er-kostumer og en moderne attitude. Det gjorde, at det ikke var for tungt, men virkede realistisk.”

 

Morten er i teatret med sin ven Lars og deres hustruer – den ene som førstegangspublikum på Republique, den anden allerede for fjerde gang.

"Jeg har ikke været her før, men kan i hvert fald godt anbefale det”, lægger Morten ud. ”Jeg synes, det var en sjov og spændende forestilling. Det er altid interessant at se, hvad man får ud af at nyfortolke en klassiker, og kombinationen af scenografi og fantastisk skuespil gjorde det meget intenst.”

Lars supplerer: ”Det var dejligt, at de brugte den originale tekst. Og scenografien var perfekt. Det er altid rart, når man har en moderne scenografi, at man så ikke forfalder til at bruge en ny tekst, men bruger den rigtige. Det var utrolig flot. Det er fjerde gang, jeg er på Republique. Jeg kan godt lide at se noget nyt, og det lever teatret fuldt ud op til.”

 

Niels og Rachel endte med at være glade for, at deres lærer havde besluttet, de skulle se OTHELLO i forbindelse med et skoleprojekt. Forestillingen åbnede op for mange perspektiver - både scenografiske og følelsesmæssige.

”Det var helt fantastisk. Jeg er meget imponeret,” siger Niels uden tøven. ”For det første synes jeg, at skuespillerne var helt fantastiske og meget overbevisende. Og også hele scenografien! Det var meget spændende, at den var så åben, og at skuespillerne aldrig gik ud af syne, men hele tiden var på. Det gjorde det meget virkeligt.”

”Jeg synes temaet omkring jalousi, der bare starter som en lille tanke og vokser sig så voldsom, var meget tankevækkende, ” siger Rachel. ”Han (Othello) starter med den helt store kærlighed, og så vender han bare fuldstændig rundt. Det var både humoristisk og utrolig tragisk - den blanding af, at det handler om utroligt store følelser samtidig med, at det er utrolig sjovt at se på, kunne jeg godt lide,” smiler Rachel.

 

De fire venner og økonomistuderende, Casper, Marcus, Katja og Helene, var enige om, at Shakespeare stadig er superaktuel med temaerne magtspil, politik og krig.

”Det er interessant at diskutere det fokus, forestillingen har på det politiske spil i dag,” mener Casper. ”Her er dem, der narrer, dem der regerer ud fra dyret i dem selv uden tanke for andre. Det er sådan, Jago handler, og det gør det til en generel fortælling, der altid er interessant.
”Ja, det er jo som revet ud af en politisk diskussion” fortsætter Marcus, ”og det er fascinerende, at Shakespeare har kunnet skrive stykker, der rammer så spot on i dag. Vi var lidt uenige om, hvad præcis der lå i, at Emilia blev spillet af en mand – det tjente ikke noget formål.”

”Nej, stykket er nok i sig selv, så man havde faktisk ikke behøvet den der kønsvinkel”, siger Katja. ”Men jeg var meget revet med hele vejen igennem. Det at man bevarede den gamle dialog, som jo er rigtig god, og så har tilføjet nogle nye elementer og fortolket det på en anden måde, det synes jeg var rigtig interessant. Det var en god skildring af et gammelt stykke.”

Helene nikker: ”Det var nemlig meget stærkt og intenst, også selvom det var det gamle sprog. Shakespeare-forestillinger er tit langtrukne. Men denne her har bare formået at kombinere det nye og gamle, så alle kan forstå det. Og det, synes jeg, er rigtig dygtigt. Jeg sad også og tænkte på, hvilken betydning de der dukker mon havde. Til sidst står der HELL over scenen, og de drager jo i krig, så jeg ser det som, at det er alle ligene fra krigen, der ligger dernede. Men egentlig er det slemmere, det der sker i karakterernes liv internt.”

 

Kæresteparret Thorbjørn og Maika var begge rørt og var vilde med skuespillernes præstationer.

”Det var sindssygt stærkt”, udbryder Thorbjørn. ”Jeg var bare så rørt af deres performance. Det gik rent ind og jeg åd det bare råt. Jeg vil helt sikkert gerne komme igen.”

”Det var især godt at høre Shakespeares sprog - alle de billeder man får,” siger Maika. ”Skuespillerne var rigtig overbevisende, så man kom med ind i den der anden verden. Jeg synes også, de havde tolket stykket med en masse små overraskelser. Det virkede rigtig godt. Jeg har ikke set Othello før, men jeg har set andre Shakespeare forestillinger. Her havde de lige lagt et ekstra lag på, som gav nogle uventede overraskelser.”

 

De to skoleveninder Amanda og Sofie var glædeligt overraskede over OTHELLOs evne til at fastholde spændingen og gøre de mange ord spiselige.

”Det er rigtig sjovt, selvom der er så mange ord. Vi har set Shakespeare før, hvor det var ret kedeligt.  Det her er godt. Og efter anden akt blev det endnu vildere, og der kom mere spænding,” siger Amanda.

Sofie supplerer: ”Nu kunne man følge lidt bedre med, og spændingen blev udlignet på en eller anden måde.”

”De spiller sindssygt godt alle sammen. Jeg synes også, scenen var nice - det her med, at der var flere planer, så der var noget at kigge på, selvom de bare snakkede,” afslutter Amanda, inden pigerne tager hjem – underholdte og glade.

 

Stefan og Abigail var begge meget imponerede over de gribende skuespilpræstationer i OTHELLO.

”Jeg kedede mig ikke et øjeblik. Jeg var virkelig revet med. De bruger scenen helt vildt fedt, og så er jeg vild med Emilia-karakteren – han spiller fantastisk!”, siger Abigail i en lind strøm – der er meget, der skal med.

”Jeg synes også, at især Cassio og Emilia karaktererne var godt fremstillede”, nikker Stefan. ”Rigtig sjov henvisning til det elizabethanske teater, hvor mændene jo spillede kvinderoller. Det var faktisk mest bifigurerne, som brændte igennem for mig: Desdemona, Cassio og Roderigo.” 

Abigail griner: ”Desdemona går lige ind – rammer virkelig plet. Det er hende, man føler allermest med i forestillingen.”

”Jeg synes også, det var fantastisk, at scenegulvet forsvinder, så de vader rundt i lig til sidst. Jeg har set Othello før, men ideen med denne her opsætning er rigtig god. Helt skåret ind til benet og med mange små, sjove elementer – de spiller ”Kvinde min” og har små sketches indover, som fungerer rigtig godt,” afslutter Stefan begejstret.

 

Læs mere om OTHELLO.