Athelas New Music Festival
KONCERTRÆKKE
5.-12. juni danner Republique rammen om en musikfestival, der helt respektløst - men med stor kærlighed - går til juvelerne i den danske musikskat, når Athelas Sinfonietta Copenhagen fejrer sit 20 års jubilæum på teatret.
Carl Nielsen har en særstatus, som den måske vigtigste danske komponist nogensinde. Men er han til stede i vores fælles kulturelle bagage? Har hans musik og sange noget at byde på for et dansk publikum i 2010? Hvad er der egentlig blevet af Carl?
HVAD: Athelas - New Music Festival
HVORNÅR: 5.-12 juni 2010
HVOR: REPUBLIQUE - Store Scene, Østerfælled Torv 37
BILLETTER: www.billetten.dk
RABAT TIL KLUB PUBLIQUE:
Medlemmer af Klub Publique får op til 50 kr. i rabat på udvalgte koncerter under New Music Festivalen. Læs mere i festival-programmet.
Rabatbilletter kan købes ved indgangen eller bestilles hos anne@athelas.dk - husk at vise dit Publique-kort ved billetkøb.
Find hele festival-programmet og læs mere om Athelas her
(www.athelas.dk/nyheder/athelas-new-music-festival-2010)
Til at give svar på dette spørgsmål, har Athelas indkaldt forstærkning fra en række fremragende musikere og ensembler fra ind- og udland. I løbet af en hel uge bliver Carl Nielsens musik spillet, vredet og sat i nye sammenhænge ved koncerter, der alle har en brændende nysgerrighed til fælles: Hvem var Carl? Og hvor han blev af?
Under festivalen mødes kunstnere og publikum på festivalens Café Carl i Republique, og lader musikken få frit spil i form af komponistkonkurrence, late night cabaret, installationer og meget mere.
Musikken opføres af nogle af de bedste danske og udenlandske ensembler og solister: Bang on a Can All Stars, Den Danske Strygekvartet med accordeonisten Andreas Borregaard, DiamantEnsemblet, Dygong, Athelas Sinfonietta Copenhagen, DR UngdomsEnsemblet, Alpha Trio, Mathias Reumert & Friends, Accordeonisten Frode Andersen, klangmagikeren Ejnar Kanding, Figura med Helene Gjerris, Tuva Semmingsen og Signe Asmussen, Contemporànea, Sankt Annæ Pigekor, NYNDK Jazz Collective, Esbjerg Ensemble, Annie Gosfield Band, Storstrøms Kammerensemble, Ensemble MidtVest, Århus Sinfonietta samt 50 violinister, der aldrig har spillet violin.
Festivalen arrangeres af Athelas Sinfonietta Copenhagen i samarbejde med Republique.
Danmarks Radio transmitterer en stor del af koncerterne.