Gæstespil: Kærlighedskarrusellen

Gæstespil: Kærlighedskarrusellen

- EN KOMEDIE MED SKØNNE NYE KRÆFTER 

Afgangsforestilling 2010 fra skuespillerskolen ved Århus Teater gæstespiller på REPUBLIQUE. 

 


MEDVIRKENDE: Amalie Dollerup, Margit Watt-Boolsen, Lise Baastrup Nielsen, Jesper Dupont, Frederik Ømann, Peder Bille, Mikkel Hansen, Anne Bærskog Hauger og Ane Hovby.

INSTRUKTØR: Alexa Ther 

STED: REPUBLIQUE, Lille Scene  

TID: Torsdag 25. og fredag 26. marts kl. 20.00
        Lørdag 27. marts kl. 16.00
        Søndag 28. marts kl. 15.00

PLADSRESERVATION:  skuespillerskolen@aarhusteater.dk 
        Tlf. 89 33 23 70



Hvad er kærlighed - en længsel, et behov, forførende øjeblikke, eller bare en smuk løgn?

 

Er kærligheden en stafet, man kan tage imod og løbe med, til man ikke gider mere eller det bliver for svært, for farligt eller bare for almindeligt? Kan man give den videre? Gemme den? Smide den fra sig?

 

Med udgangspunkt i den østrigske forfatter Arthur Schnitzlers berømte skuespil La Ronde d’Amour, som handler om forskellige menneskers flygtige affærer med hinanden, søger Kærlighedskarrusellen svar på spørgsmålet om kærlighedens væsen, som har plaget os, berørt os og underholdt os siden tidernes morgen.

 

I Kærlighedskarrusellen vil publikum blive inviteret ind i en verden, der oser af charme som en gammel balsal, en verden fuld af erotik, hvor mennesker mødes og skilles, en verden med sang og dans – men også en verden, der ved nærmere eftersyn spejler den moderne verdens brug- og smid væk mentalitet. Oplev hvad der sker i soveværelset hos stuepigen, elskeren, ægtemanden, digteren og skuespillerinden. 

 

Læs mere om forestillingen på Århus Teaters hjemmeside ved at klikke her. 

 

KÆRLIGHEDSKARRUSELLEN PÅ FACEBOOK