Fibonacci. Foto: Martin Tulinius

Kunstclash

Kunstarter og kulturer mødes i en hyldest til den kreative ”work in progress”-proces, når et hold på over 20 europæiske og canadiske nycirkusartister og kunstnere på søndag 13. december åbner dørene til Fibonacci Project i REPUBLIQUEs teaterlaboratorie QUE.

Fibonacci-holdet har siden 16. november arbejdet intenst på at udveksle arbejdsmetoder og udvikle teater- og nycirkusbegreberne i praksis. En del af processen vises for publikum 13.-15. december kl. 17.00.

Projektet er initieret af det canadiske nycirkus-kompagni Les 7 doigts de la main, der tegner nogen af verdens bedste artister og som i disse dage gæster Danmark i forbindelse med den anmelderroste forestilling La Vie, som spiller i REPUBLIQUEs Spejltelt. Det store kunstnerhold i Fibonacci Project er castet på tværs af landegrænser og store afstande i tæt samarbejde mellem Les 7 doigts i Canada og REPUBLIQUE i Danmark.

Det er 5. gang på verdensplan, at Fibonacci Project bliver realiseret - nu for første gang i Europa.


HVAD: Fibonacci Project

HVOR: REPUBLIQUE - Store Scene

HVORNÅR: 13.-15. december alle dage kl. 17.00

PRIS: 165 kr / unge u. 25 og pensionister: 90 kr

MEDVIRKENDE: MC Jabber, Anders Astrup, Anders Skat, Gustaf Rosell, Linnea Backgård, Julia Schmidt, Henriette Groth, Louise Hyun Dahl, Martin Tulinius, Pat Léonard, Geneviève Drolet, Sandy Silva, Charmaine Leblanc, Dino Giancola, William Bonnet, Nicolas Chirokoff, Samuel Tétreault m.fl.