La Vie

18 november - 12 december

 

    
Jyllands-Posten    MetroXpress        Urban                  Politiken
Læs pressens begejstrede anmeldelser her

 

VIRTUOS UNDERHOLDNING FOR HELE FAMILIEN
La Vie er underholdende, spektakulært verdensteater, skabt specielt til det atmosfærefyldte Spejltelt, som er REPUBLIQUES hovedscene i efteråret 2009. "De syv fingre" er verdens bedste artister - sexede, forrygende morsomme - med mange guldmedaljer inden for deres cirkusdiscipliner.


MED OG AF:
Les 7 doigts de la main: Sébastien Soldevila, Krin Haglund, Samuel Tétreault, Patrick Léonard, Isabelle Chassé, Evelyne Allard, Emilie Bonnavaud - læs mere om artisterne her

LIVE MUSIK: DJ Pocket

SPROG: Engelsk

STED: SPEJLTELTET, Østerfælled Torv

TID: ons - fre kl. 20.00, lør kl. 15.00 og 20.00, søn kl. 17.00

KØB BILLETTER


 

Willkommen, Bienvenue, Welcome til livets cabaret. Scenen er skiftet fra 1930’ernes Berlin til dødens forgård. Her tager djævelen imod og byder livet inden for. Mød kvinden, der trækker i trådene bag enhver mand, mød krøblingen, den sindssyge og klovnen, mød diktatoren, det forelskede par og mange flere, med personlighedstræk, som vi alle kender og kan spejle os.

 

Hvad bliver deres skæbne ved mødet med skærsilden? Du kan være med at til at bestemme, hvilken vej det skal gå.

 

Om DE SYV FINGRE
Artisternes veje krydsedes mange gange, inden de skabte deres eget kompagni. De har været gennem verdens største underholdningsmaskine, Cirque de Soleil, og det mere raffinerede Cirque Eloize, der bl.a. stod bag åbnings- og afslutningsshowet ved vinter OL i Torino. De har stået på Berlins store varieté scene Wintergarten og rejst med de store familiecirkus i USA.

 

Verdens højest betalte artister

De syv fingre tilhører desuden verdens højest betalte artister, når de udfolder deres kunst ved events for internationale firmaer og produktlanceringer. Ernst & Young, BMW, Caterpillar, Turner Broadcasting og mange flere har arrangeret særevents med dem.
Nu er de i Danmark for første gang med den helt nye forestilling La Vie, om selve livet med Djævelen som sprechstallmeister.

 

OBS: De sprælske fingre bringer REPUBLIQUE med ind i det verdensomspændende Ny Cirkus projekt, FIBIONACCI. Mens La Vie spiller i Spejlteltet, udveksler og udvikler verdenseliten færdigheder i vores teaterlaboratorium QUE. Det hele afsluttes med tre visninger. Husk! Du får eksklusiv adgang til visningerne af Fibonacci projektet som medlem af PUBLIQUE.